Historisk tilbageblik på Mosebølle Vandværk
Mosebølle Vandværk endte sine dage med at forsyne i dag 176 forbrugere fordelt på sommerhuse og helårsboliger og leverer ca. 7.000m3 vand om året.
På det tidspunkt man så småt begyndte udstykning af sommerhusgrunde i Mosebølle Strand, havde alle huse og gårde deres egen vandforsyning. Mange steder var det en simpel brønd som var udstyret med en pumpe til håndkraft. Således også da de første sommerhuse på Sommerlystvej og Niels Juulsvej blev etableret i starten af 1960erne. Nogen havde egen brønd, andre havde allieret sig med naboen og fik gravet en brønd i skellet mellem deres grunde. Spildevand fra husene blev afledt til jorden og der var ikke langt fra spildevandsdræn til brønd, så det var ikke den allerbedste løsning. Der var et stort sundhedsproblem som skulle løses.
I maj 1966 tog en kreds af beboere på Niels Juulsvej udstykningen initiativ til at stå i spidsen for PROJEKT VANDVÆRK, og trommede sammen til en stiftende generalforsamling.
23 ud af 27 parceller var mødt frem. Projektet ville beløbe sig til ca. 75.000kr
Allerede året efter var prisen steget til ca. 85.000kr. Man forudså store problemer, idet man helst ville undgå at optage banklån. Projektet blev alligevel sat i gang.
Ved generalforsamlingen i 1970 var vandværket i store træk færdig og i drift. Det blev bygget på Tjørnevænget. Man købte jord fra 3 omliggende grunde. Selve boringen blev etableret ved siden af vandværksbygningen. Nu var der vandforsyning til Niels Juulsvej udstykningen, men vandforbruget var så stort at værket havde svært ved at følge med.
I 1970 blev der indhentet tilbud på rørlægning til at forsyne Sommerlystvej med 25 andelshavere. (Digestykket var ikke ”opfundet”, men hed dengang også Sommerlystvej). Desuden vedtog man at frasælge noget af vandværksgrunden til m3 a`15 kr.
Allerede i 1972 havde man den første forurening af vandet, desuden var jernindholdet steget så meget at man tilrådede at filtrere vandet. Der blev indhentet tilbud på at etableret et filtreringsanlæg til 10,000kr. Man besluttede ydermere at der skulle en ny boring til, da der var kommet nye forbrugere til.
Til ny boring blev der købt en grund ovre ved Leestrupskoven for enden af Bodevænget og søgt tilladelse til at føre en ledning over markerne
En prøveboring i 1974 gav i 40 m. dybde gav ca. 6000 l i timen og havde en fin vandkvalitet. Desværre resulterede det i at de 2 nærmest liggende gårde fik tørlagt deres brønde!! Det blev indbragt for Landvæsenskommissionen med et for os gunstigt resultat” som der står i referatet. Dog skulle der til disse 2 gårde føres ledninger på vandværkets regning.
I 1975 begynder det offentlige at blande sig noget mere. Nu er vandindvindingen kommet ind under amterne og de ønsker at føre større kontrol med vandværkerne med hensyn til mængde, forbrug og forsyningsområder. Vandanalyser foretages af levnedsmiddelkontrollen i Næstved og der bliver opsat vandmåler på værket.
I 1976 pålægger Fakse Kommune os at etablere vandforsyning til Egemosevej, Sivet, Strandholm, Præstøvej og Bodevænget samt Mosebøllevej nr. 1 (de sidste pga de tørlagte brønde).
Vindbyholt vandværk, som havde leverancen til Egemosevej og Sivet, kunne ikke fortsætte med at levere grundet et meget dårligt ledningsnet. En forsyningsledning blev gravet ned i marken mellem Fjordvej og Egemosevej og videre til Sivet samt et ledningsnet til Strandholm blev etableret.
Vindbyholt vandværk bliver nu nedlagt og Orup vandværk udvidet. Der tales også om at der skal etableres forbindelser mellem vandværkerne i kommunen for at kunne afhjælpe en nødsituation
Samme år forhøjes vandafgiften til 175kr. pr. parcel og 225kr. pr. landbrugsejendom halvårlig.
I 1980 er der 120 andelshavere. 10 års slitage medfører nu store udgifter til driften.
Tindur udstykningen på Eriks mark, mellem stien fra Niels Juulsvej – Tjørnevænget og Sommerlystvej er så småt ved at komme i gang. Den vil kræve en investering på omkring 62.000 kr. Tindur havde mundtligt lovet et tilskud på 100.000 kr. til en ny boring, men det løb man desværre fra.
1 oktober 1982 er alle de ny udstykkede grunde forsynet med vand.
Der etableres en boring nr. 2 ved skoven i 1983 på en grund som er købt for 12.720 kr.
Der nu 166 aftagere af vand
Der bliver produceret 12.000m3 vand i 1984.
Naboerne klager over at værket udsender en meget generende svovllugt fra udluftningen. Man forhøjer aftræksrøret for at lede udluftningen højere op.
Faxe kommune forlanger at begge boringsgrundene bliver indhegnet, men det ”glemte” man vist. Så det blev aldrig ført ud i livet.
Ved generalforsamlingen i 1991 afgår den legendariske formand Arthur Jørgensen (og ikke mindst hans kone Karla) efter 21 år og i 1993 A. Laustrup efter 23 år som bestyrelsesmedlem.
I 1998 forlanger det offentlige regulativ at hver parcel skal have en vandmåler og der graves målerbrønde ned hos alle forbrugere.
I 2008 var der 177 tilsluttede ejendomme. Derefter udgik 1 ubebygget grund, hvor der aldrig var etableret målerbrønd, som andelshaver.
Vandværkets funktion er overordentlig kompliceret og det skyldes at vi har et ret avanceret anlæg. Årsagen er at det vand vi henter op er ” meget aggressivt ”. Vandet hentes 40 m nede i skrivekridtet. I dette kalklag findes stoffet ammonium som ved iltning omdannes til nitrit, for siden at omdannes til nitrat. Desuden indeholder råvandet metan som er eksplosionsfarligt og svovlbrinte som er stærkt ætsende.
Alt i alt en aggressiv sag.
Derfor foretages der både mekanisk og biologisk rensning, inden det sendes ud til forbrug. Faktisk beskriver en rådgiver vores lille vandværk som blandt den mest avancerede vandbehandling i landet.
En risikofaktor, som vi har levet med, er et for højt indhold af fluor. Fluor er et grundstof som er naturligt forekommende i vores undergrund og som i mindre omfang er uskadeligt. Det tilsættes bl.a. i tandpasta. Efterhånden som boringerne bliver ældre intensiveres fluoren omkring boringen og så bliver koncentrationen så høj at det overstiger den tilladte grænseværdi. Det kan renses væk, men det er kompliceret og desværre ikke tilladt.
Faxe Kommune giver i 2010 vandværket et ultimatum. Inden for 3 år skal fluorindholdet bringes ned under max. tilladte værdi på 1,5. Der blev i 2011 lavet et forsøg med at hæve boringerne og en ændring af den måde pumperne styres på.
Desværre lykkedes det ikke at komme fluorproblematikken til livs. Fluoridtallet kom lige under 1,5, men bestyrelsen troede ikke på, det ville vare særlig længe. Samtidig var en renovering af hele den elektriske styring på vandværket nødvendig – der var hyppige fejl, som afbrød vandforsyningen.
Hvilke mulighederne er der så?
Der er kun 2 mulige løsninger.
Renovere el-styringen på vandværket, og på sigt lave nye boringer et andet sted end på de nuværende boringsgrunde, eller koble os på et andet vandværk som ikke har tilsvarende problemer.
Disse 2 alternativer blev nøje analyseret med baggrund i økonomi og forsyningssikkerhed.
Resultatet blev at det mest fordelagtige var at vi sluttede os til Næstved Kommunes vandforsyning.
Deres nærmeste vandledning ligger kun 120 m. fra vores og de har kapacitet til at forsyne os.
Der blev udarbejdet forskellige planer for hvordan denne sammenkobling kunne foregå. Hele planen blev fremlagt på generalforsamlingen i juni 2012 som alternativ til en kortsigtet fornyelse af den elektriske styring, og bestyrelsen fik opbakning til at føre den ud i livet.
I løbet af sommeren blev arbejdet sendt i udbud til forskellige entreprenører. I september blev der lagt en ny vandledning vha. styret underboring fra Strandholms nordlige ende og ned langs/under Præstøvej og koblet på en brønd som NK-Forsyning havde opsat til formålet.
- oktober 2012 blev denne ledning koblet sammen med vores ledning og Mosebølle Vandværk som producerende vandværk var en afsluttet historie.
Og dog!
Nogle få dage efter sammenkoblingen, skete der et brud på NK-Forsynings ledning i Sjolte. På det tidspunkt var vandværket kun standset, men ikke ude af stand til at producere, så vi startede bare op igen og kunne vedligeholde forsyningen i de 3 dage det varede inden der var tryk igen fra NK-Forsyning. Det var der vist ingen der bemærkede.
Heldig har man vel lov at være.
Efterfølgende skulle så installationerne på vandværket og de 2 boringer nedbrydes. Selve grundstykkerne som boringerne og vandværket lå på skulle afhændes. Det lykkedes at afhænde alle grundstykkerne til naboer.
Efter at have modtaget vand fra NK-Forsyning i mange år, må det konstateres at det var den rigtige løsning vi valgte. Der har ikke været problemer med leverancen.
De risici som vi havde forudset der kunne komme især med vandtrykket yderst i ledningsnettet, udeblev. Der har altid været vand nok, hvor et brud hos en enkelt forbruger førhen kunne tømme rentvandstanken, men hos NK ligger vi yderst på en lang ledning, så af og til har der været afbrydelser pga. graveskade på deres hovedledning – især mærkede vi det, da området omkring Sjolte Strand blev kloakeret.
Vandmålerne, som er monteret hos alle aftagere, kontrolleres med jævne mellemrum på et akkrediteret laboratorium som er nøjere beskrevet i et regulativ.
I 2014 skulle dette ske igen.
De ældste målere (122 stk.) i vores system blev opsat i 1998, altså for 16 år siden. Det er efter sagkyndiges vurdering en meget høj alder og dette parti skal til kontrol i år. Sandsynligheden for at de ikke består denne ”eksamen” er stor og er det tilfældet skal hele partiet udskiftes. Da en væsentlig del af de resterende partier også har mange år på bagen, må vi regne med at der ikke går langt tid før det er deres tur. Vi må altså forvente en større udskiftning. Derfor er det bestyrelsens vurdering at der skal installeres noget mere moderne og fremtidssikret materiel, nemlig fjernaflæselige målere.
Det vil gøre det lettere for forbrugerne at de ikke længere skal i brønden for aflæse måleren til nytår. Det vil gøre det lettere for bestyrelsen ikke at skulle aflæse i februar måned hos de forbrugere som ikke selv har aflæst. Det vil gøre det lettere at opspore evt. læk i systemet når vi har konstateret at der er et unormalt forhøjet forbrug. Risiko for tilkalkning vurderes til at være mindre.
Der går 9 år før vi igen skal lave kontrol.
Derfor blev det forelagt på generalforsamlingen i 2014 om vi skulle installere fjernaflæselige målere og det blev besluttet.
Bestyrelsen var på besøg hos Rønnede Vandværk for at høre om deres erfaring vedr. fjernaflæselige vandmålere. De havde gode erfaringer og kunne kun anbefale.
I august – september blev der indkøbt og monteret fjernaflæselige målere hos samtlige aftagere.
Det kom til koste ca. 190.000kr, men denne omkostning kunne bæres af vandværkets formue og der skulle således ikke kradses penge ind fra aftagerne.
Aflæsningen, kaldet skraldemandsmodellen, foretages med en lille håndscanner som man kører rundt med i området og derefter indlæses resultatet på en server hos leverandøren Kamstrup, hvor den videre behandling så foregår.
I året 2016 forsyner Mosebølle Vandværk 176 forbrugere fordelt på sommerhuse og helårsboliger og leverer ca. 7.000m3 vand om året.
Det er et fald på 5.000m3 siden midten af 1980èrne.
Efter vi begyndte at få vandet leveret fra NK-Vand i Næstved blev spørgsmålet om vi stadig skulle have et selvstændigt vandværk med bestyrelse, bragt op.
Eller om vi skulle nedlægge Mosebølle Vandværk.
På en generalforsamling drøftede man sagen, og konkluderede at man ville bevare Mosebølle Vandværk.
Men så omkring 2018-19 stykker kom spørgsmålet frem igen og en generalforsamling pålagde bestyrelsen at undersøge om NK-Vand var interesseret i at overtage os.
Bestyrelsen fremsendte en forespørgsel, men faktisk først i 2022 kom der brugelige svar. Samtidig orienterede vi Faxe Vand om at vi havde gang i.
Så meldte Faxe Vand sig på banen med et signal om at de da også var interesseret i måske at overtage os.
Vi havde over sommeren flere møder, men pludselig gav de udtryk for at de alligevel ikke var interesseret.
I starten af 2023 kom der endelig noget konkret fra NK-Vand og det mundede ud i et kontraktforslag.
Nu meldte Faxe Vand sig pludselig på banen igen og drøftelserne blev genoptaget.
Men så fik de kolde fødder en gang til.!!
Samtidig havde vi også kontakt til Orup Vandværk. De viste sig interesserede i et samarbejde og sammen blev der udarbejdet et oplæg til sammenslutning.
Disse 2 oplæg blev præsenteret på en ekstraordinær generalforsamling d. 20. maj 2023 hvor bestyrelsen ønskede manat til at forhandle en sammenlægning med enten Orup Vand eller NK-Vand.
Hvis bestyrelsen ikke kunne få dette mandat, fortsætter Mosebølle Vandværk som hidtil med en bestyrelse. Problemet var at mindst 3 bestyrelsesmedlemmer afgår ved den ordinære generalforsamling 11. juni 2023. Det er svært at få nye folk til at påtage sig bestyrelsesarbejde.
På generalforsamlingen d. 20. maj 2023 mødte kun 39 medlemmer op repræsenterende 37 matrikler.
Valgets oplæg var:
at kunne stemme om man ønskede sammenlægning med Orup Vandværk eller NK-Forsyning.
Eller ingen af dem ved at stemme blankt og derved tilkendegive at man ønskede at bevare Mosebølle Vandværk.
Der blev således afgivet 37 stemmer som fordelte sig således:
Orup Vandværk 31 stemmer.
NK-Forsyning 1 stemme.
Blanke 5 stemmer
Dermed er Mosebølle Vandværks eksistens afgjort.
Bestyrelsen skal nu blot forhandle en sammenlægningskontrakt på plads med Orup Vandværk.
Men sådan skulle det ikke gå. Den korte historie er, at efter lang tids forhandling med bestyrelsen for Orup Vandværk blev det, i begyndelsen, acceptable forhandlingsoplæg fra Orup Vandværk, ændret til et økonomimæssigt uacceptabelt overtagelsesforslag.
Dette blev forelagt på en ekstraordinær generalforsamling d 28 april 2024 og en ny afstemning blev foretaget.
Sammenlægning med NK-Forsyning. – Sammenlægning med Orup Vandværk eller Fortsættelse som selvstændigt vandværk med nye bestyrelsesmedlemmer.
NK-Vand 52 stemmer. Orup Vand 0 stemmer. Mosebølle bestyrelse 4 stemmer.
Blanke 1 stemme
Generalforsamlingen valgte med stor majoritet NK-Vand og gav samtidig bestyrelsen mandat til at forhandle en overdragelseskontrakt færdig.
Arbejdet med at forhandle en kontrakt på plads foregik over sommeren 2024 og 1.oktober 2024 fandt overdragelsen til NK-Vand sted og Mosebølle Vandværk nedlagt som en selvstændig forening.
Der er dog et ” hængeparti. ”
Kontrakten med NK-Vand indebærer tinglysning af en deklaration af forsyningsledninger beliggende på ” Anden mands grund. ” Hidtil har vores forsyningsledninger ligget efter ” gæsteprincippet, ” men det ønskede NK-Vand ændret og det påhviler Mosebølle Bestyrelse.
Dette arbejde blev tilendebragt i april 2025.
Derefter er det endelige økonomiske mellemværende med NK-Vand er afsluttet, bestyrelsens mandat ophørt og Mosebølle Vandværk er definitivt ophørt med at eksistere.
Et kapitel i af en af vores unikke demokratiske traditioner i Danmark, nemlig foreningsretten er afsluttet.
Det kan man beklage, men det er et offer på fremskridtets alter.
Tak for turen.
Svend Wedege
Bestyrelsesmedlem 2000-2025
Tillæg til fortællingen
Ud over det daglige arbejde med at sikre en stabil vandforsyning, har vandværket også løbende tilpasset sig den teknologiske udvikling.
Mosebølle Vandværk fik sin første hjemmeside omkring årtusindskiftet – det var forholdsvis tidligt for et lille vandværk. Internetnavnet msbvand.dk blev registreret 28/1 2003. Da vi fik eget domænenavn, blev hjemmesiden flyttet fra en gratis internetudbyder til en betalt server – web10.dk der kostede 10 kr. pr måned. Undervejs strammedes kravene til et vandværks orientering til forbrugerne, så det ret hurtigt blev et de facto krav at have en hjemmeside.
I 2005 kom lovgivningen om et ledningsejerregister. Vandværket måtte registrere sig der med en grov tegning af, hvor vores ledninger lå. Når en entreprenør skal grave, er han tvunget til at spørge i LER registret, hvem der har ledninger i området for at være forsikringsdækket mod graveskader. LER-registeret sender forespørgslen videre til ledningsejerne, der er tvunget til at sende et kort til entreprenøren, for ikke selv at have risikoen ved graveskader. De 10-20 forespørgsler om året besvarede vi manuelt indtil lukningen i 2024. Indtil 2017 med et link til det aktuelle indscannede papirkort på vores hjemmeside. Efter ledningsnettet blev digitaliseret, med et udtræk af det forespurgte område fra det digitale kort.
I 2008 besluttede generalforsamlingen efter oplæg fra bestyrelsen, at opkrævningerne skal overgå fra manuelle girokort til opkrævning via Betalingsservice/PBS. Vandværket har aldrig brugt penge på et administrations-/bogføringssystem, som understøtter den kommunikation, og PBS’s egen løsningen ville ikke kunne fortælle den enkelte forbruger om målerstand, forbrugte m3 osv. Men vi blev alligevel anbefalet en virksomhed, BSBoksen, der har været bindeled i kommunikationen med PBS siden, til en merudgift på 4-500 kr. for den årlige opkrævning.
I 2010 hører bestyrelsen et foredrag om SMS-udsending, når store vandværker har problemer. Løsningen var alt for dyr til et lille vandværk, men grund-ideen var god, så bestyrelsen fandt en billig SMS-løsning (JIT-besked) beregnet til fodboldhold og andre idræts-aktiviteter, og fik lagt kode til en tilmeldingsside ind på vandværkets hjemmeside. Det fik stor betydning da vandforsyningen blev ustabil i 2011/12 pga. den nedslidte el-styring. Afbrydelserne fik mange forbrugere til at tilslutte sig sms-løsningen, og forbrugerne ringede ikke til bestyrelsen, hvis de havde fået en sms om problemet. SMS-systemet blev flyttet til en ny udbyder i 2020, men fortsatte ellers indtil vandværket lukkede i 2024, og bestyrelsesformanden gjorde en større indsats for at få så mange forbrugere som muligt med.
På det gamle vandværk kendte vi forbruget ud fra, at hovedmålerens tal en gang pr måned blev skrevet i en logbog. Da vi fik vand fra NK-Forsyning i 2012 etablerede NK en avanceret måler i deres brønd ved Strandholm, hvor vi overtog vandet. Dagligt udsendte måleren en logfil med aflæsning af målerstanden hvert kvarter, og Mosebølle Vandværk fik automatisk den logfil tilsendt på email over internettet. Nu fik vi mulighed for løbende opfølgning, hvilket der også var brug for, når vores kostpris på vandet blev 3-doblet. Der var ikke lige en løsning tilgængelig, som kunne analysere dataene, så bestyrelsen sammensatte sit eget program på en (billig) lejet virtuel server. Når den daglige logfil ankom, fandt serveren målerstanden på 2 tidspunkter om natten og trak de 2 tal fra hinanden. Hvis det forbrug på 3 natte-timer oversteg en grænse, sendte serveren en alarm-email til bestyrelsen. Samtidig ajourførte serveren en grafik over dagsforbrug og natforbrug, som bestyrelsen havde adgang til. Viste grafikken en mindre stigning i natforbruget, var der gerne en lille læk på en stikledning på vandværkets side af måleren, som først kunne findes, når det blev så stort, at vandet stod op på overfladen. Kom alarm-email’en flere dage i træk, måtte bestyrelsen ud og lede efter brud – de store brud var gerne indenfor måleren hos en forbruger, så efter 2014 kunne de fjernaflæste vandmålere ofte lokalisere et problem, hvis bestyrelsen tog en tur rundt i forsyningsområdet.
Da vi fik de nye Kamstrup-målere i 2014, fulgte der udgifter til aflæsningssystem med, som vi gerne ville reducere. Vi lavede en aftale med naboerne i Orup Vandværk om at dele systemet. Hvis Mosebølle Vandværk leverede den tekniske viden omkring aflæsning, betalte Orup de kontante udgifter herunder den fælles udgift til Kamstrups serverdrift. Den aftale kørte indtil vandværket ophørte i 2024 og betød at Mosebølle Vandværk de næste 10 år også deltog i eller udførte kvartalsvis aflæsning af Orup Vandværks målere.
Mosebølle Vandværks fjernaflæste målere blev minimum aflæst hvert kvartal, men hvis statistikken fra hovedmåleren tydede på et for stort problem, blev det gjort tiere.
Sammen med tilmeldingen til SMS-systemet tilbage i 2010-2012 havde vi også bedt om forbrugernes email-adresser. Derfor havde vi nu 4 eller flere gange pr år både et udtræk fra Kamstrups server, som viste forbrugerens målerstand/forbrug og email-adresser til gratis kommunikation med forbrugeren. Vi fik sammensat et program, som for hver adresse fandt måleraflæsningen og email-adressen og afsendte en email med aflæsningen. En service som kørte de næste 10 år.
I 2016 var moderniseringen nået til vandværkets ledningskort. Vi fik et tilbud fra vandværksspecialisten Thvilum, hvor de opmålte alle de kendte fixpunkter, dvs målerbrøndene, med GPS og overførte resten af ledningsoplysningerne fra vores papirkort til deres digitale system. Vi havde nu adgang til kortene på Thvilums server, kunne link’e til dem fra vores hjemmeside og bruge en udskrift til svar på LER-forespørgsler. Efter sammenlægningen med NK-Forsyning fik vi anerkendelse for at have så godt styr på ledningerne, og kortene kunne overføres til NK-Forsynings system.
I forbrugerejede vandværker møder der traditionelt kun et par forbrugere op til generalforsamlingen ud over bestyrelsen. Mosebølle Vandværk har altid skilt sig ud med 30-50 deltagere ved generalforsamlingen. Det skyldes dels at den er blevet holdt lige før sommerhusområdets grundejerforenings generalforsamling, og dels at medlemmerne faktisk er gjort opmærksom på generalforsamlingen. I mange år blev indkaldelse og regnskab uddelt til alle fastboende forbrugere og sendt med post til sommerhusejere som ikke var i huset. Det brugte naturligvis noget af bestyrelsens tid og kostede lidt. I 2017 var porto blevet så dyrt, postvæsenet så ustabilt, og email-listen så dækkende, at generalforsamlingen ændrede vedtægterne. Fra 2018 er generalforsamlings-indkaldelser og regnskab kun udsendt på email og opslået på vandværkets hjemmeside.
Det har været en spændende tur sammen med jer
Morten Christensen
suppleant 1998-2000, bestyrelsesmedlem 2000-2025