Sådan lukker du for vandet

sådan lukker du for vandet

målerbrønd

1. Luk hanen fra vandværket (den hvor der ikke er en aftapningshane, og tit den der er nærmest huset, da ledningen for det meste ligger over kors i bunden af brønden).

2. Sørg for at den anden hane (til dine rør) er åben. Den har godt af at blive motioneret et par gange om året.

3. Åbn aftapningshanen (den lille messinghane) – så vandet fra huset kan løbe ud.

4. Åbn alle haner i huset, så vandet kan løbe ud, og ikke bliver stående i rørene p.g.a. vakuum.

5. BEMÆRK! Når vandet er ude af rørene, SKAL aftapningshanen lukkes igen for at undgå opstigende vand og forurening.

6. Husk at aflæse vandmåleren.

Sådan åbner du for vandet:

1. Luk alle haner i huset.

2. Motionér evt. aftapningshanen – og lad den forblive lukket.

3. Motionér evt. hanen til dine rør – og lad den forblive åben.

4. Åbn hanen fra vandværket

Nye takster 2013

NK Vand har varslet en kraftig forhøjelse af prisen på vandet, vi køber af dem. På generalforsamlingen i juni 2012 forventede vi at skulle hæve m3-prisen fra 6 til 8 kr. efter lukningen af vores egen produktion, men på grund af NK Vands store prisstigning har bestyrelsen istedet været nødt til at hæve m3-prisen til 10,00 kr. Hertil kommer vandaftgiften og drikkevandsafgiften til Staten, som samtidig stiger med 0,23 kr.

Takster gældende for forsyningsåret 2013/2014 excl. moms:

Driftsudgift 1/4 2013 – 31/3 2014 700 kr. pr. ejendom
Vandforbrug 1/1 2013 – 31/12 2013 10,00 kr. pr. m3.
Vandmiljøafgift til staten 1/1 2013 – 31/12 2013 5,46 kr. pr. m3.
Drikkevandsbidrag til staten 1/1 2013 – 31/12 2013 0,67 kr. pr. m3.
Tilslutningsafgift 15.000 kr. pr. boligenhed

Rykkerafgift ved for sen betaling kr. 100 pr. rykker.

Gebyr for manglende selvaflæsning af vandmåleren kr. 350 excl. moms.

Lukkegebyr (ved manglende betaling) kr. 375 excl. moms.
Genåbningsgebyr kr. 375 excl. moms.

Stop for egen produktion af vand

Forsyningen fra vandværket i Brøderup har fungeret i over en uge uden nogen kommentarer eller reaktioner fra forbrugerne.

Vi har således konkluderer at hele vores ledningsnet kan forsynes med et tilfredsstillende vandtryk uden brug af pumperne på vores vandværk.

Derfor er vi fortsat med projektet som blev vedtaget på generalforsamlingen, og har stoppet produktionen på vores eget vandværk og fra vores boringer.