Holdes søndag 17. juni kl. 10.00 i Roholte Forsamlingshus.
Forfatterarkiv: mc
Ændring af takster
På grund af stigning i statens vandafgift og for at dække større udgifter til vedligeholdelse, teknisk assistance ved drift af vandværket og udgifter omkring sænkning af flourid-indholdet i boringerne, forhøjer Mosebølle Vandværk taksterne efter at de har været uændrede siden 2004:
Det faste bidrag fra kr. 630,00 til kr. 700,00 pr. år excl. moms med virkning fra 1/4 2012. Bidraget pr. m3 fra kr. 5,00 til kr. 6,00 excl. moms med virkning fra 1/1 2012. Grøn vandafgift til staten fra kr. 5,00 til kr. 5,23 excl. moms pr. m3 fra 1/1 2012. Nyt drikkevandsbidrag til staten kr. 0,67 excl. moms pr. m3 fra 1/1 2012. |
Vandværkets situation
I 2011 har vandværket været ramt af flere driftsforstyrrelser end vi er vant til. Mange af dem skyldes ledningsbrud og f.eks. fejl på SEAS ledningsnet, mens andre har haft forbindelse til arbejdet med vandværket og et forældet styresystem.
Som det er de fleste af forbrugerne bekendt, har vandværket i en lang årrække haft et fluorid-indhold i det færdigbehandlede vand, som ligger en smule over grænseværdien.
Efter krav fra kommunen har vi de sidste 2 år arbejdet på at bringe fluorid-indholdet under grænseværdien. Vores rådgivere forventer, det kan lykkes ved at ændre i indretningen og styringen af råvandsboringerne. Frem til nu er de 2 boringer blevet hævet, så de suger fra et højere vandlag og vandet hentes op fra boringerne over en længere periode. Rådgiverne kan imidlertid ikke give garantier for, hvor meget det forbedrer fluorid-tallet, og hvor længe effekten vil holde.
Der skal nu investeres ca. kr. 200.000 i et nyt tidssvarende styresystem til vandværket, for at faldet i flourid-indhold kan opnås og fastholdes. På vandværkets generalforsamling 4/6 blev det drøftet om vi skulle investere i værket eller søge samarbejde med et nabovandværk. Ved en vejledende afstemning på generalforsamlingen var der et større flertal for at investere i vores eget vandværk.
Før bestyrelsen kan beslutte at investere størstedelen af vandværkets opsparing i et nyt styresystem, skal vi se nogle vandprøver, som viser at fluorid-tallet er så langt under grænseværdien, at vi kan forvente det forbliver under grænsen i en længere periode. De analyser har vi endnu ikke opnået, og derfor kæmper vi i øjeblikket med et gammelt og nedslidt styresystem, som ikke giver mulighed for at overvåge vandværket, og f.eks. opdage et forøget vandforbrug fra et ledningsbrud, før værkets reserve af vand er brugt.
Afbrydelse mandag 12/9
Vi har haft en kortvarig afbrydelse mandag kl. 18. Det skyldes fejl på rentvandspumperne. Vi kørte derefter på Pumpe 2 alene, mens Pumpe 1 var koblet fra og nu er blevet repareret.
Forventede afbrydelser tirsdag 13/9
Om formiddagen tirsdag 13/9 skal bruddet på Sommerlystvej repareres permanent.
Efter ca. kl. 9 kan det være nødvendigt med kortvarige afbrydelser af forsyningen til Sommerlystvej og Digestykket.
Afbrydelse 10/9
Lørdag aften 10/9 ca. kl. 20.00 løb vandværket tør for vand og stoppede automatisk udpumpningen.
Mistanken rettedes mod en oversvømmelse på Sommerlystvej, så hovedstophanen til Sommerlystvej og Digestykket blev lukket. Ca. kl. 23 var der så meget vand i rentvandstanken, at forsyningen til resten af forbrugerne var gen-etableret.
Søndag morgen startede gravearbejdet på Sommerlystvej og et utæt jernrør ved en målerbrønd blev afdækket. Kl. 8.30 var der lavet en midlertidig reperation og Sommerlystvej og Digestykket fik igen vand i hanerne.
Afbrydelse 9/9
Vi har i formiddag fredag 9/9 haft en kortvarig afbrydelse af forsyningen.
Det skyldtes en nødvendig reperation af hovedmåleren, som måtte udføres i forbindelse med undersøgelse af et muligt ledningsbrud på forsyningsnettet.
Afbrydelse 18/8
Vandforsyningen var afbrudt idag fra omkring kl. 07.30 til 14.35 på grund af manglende strøm til at drive vandværkets pumper.
I dag skyldtes afbrydelsen en fejl hos SEAS på en elledning i vejen tæt på vandværket.
Afbrydelse 9/7
Lørdag 9/7 kunne vandværket ikke følge med forbruget og det var nødvendigt at lukke for udpumpningen mens rentvandsreservoiret blev fyldt igen.
Det har nu vist sig at problemet skyldes et ledningsbrud hos en forbruger. Efter at der er lukket for ejendommen og rentvandsreservoiret er fyldt, er vandforsyningen igen normal.
Periodiske afbrydelser tirsdag 14/6
Vandforbruget er fortsat for højt.
De næste tre timer fra kl. 11.30 vil vi periodisk lukke for vandet, mens vi forsøger at indkredse et ledningsbrud.